Der er 35 minutters flyvning mellem Maui og Big Island. Alligevel endte hele dagen med at være en rejsedag. Morgenen gik med at pakke. Vi kom – helt uvant for os – af sted en del tidligere end nødvendigt for at nå flyet. Derfor gjorde vi køreturen til en ekstra sight seeing.
Først besøgte vi Lahaina – den by, der ligger blot 5 km syd for, hvor vi boede, men som vi ikke havde taget os tid til at besøge. Højdepunktet fra den lille byvandring var det enorme banyan tree, der fylder hele torvet. Jonas konstaterede straks, at det var noget nær det perfekte klatretræ. Desværre var det forbudt at klatre på det fantastiske træ, så vi nøjedes med at se på det. Det er kendetegnet ved at sende noget, der ligner rødder, ned fra selv de højeste grene. På dette gamle træ var disse rødder imidlertid vokset til tykke stammer, så ved første indtryk ligner det, at det er en hel lille skov.Da vi kørte videre havde vi stadig god tid, så vi besluttede os for at besøge et gammelt tempel, der eftersigende skulle ligge ganske tæt på lufthavnen. Det lød lidt Indiana Jones agtigt at finde det gamle tempel halvt skjult i regnskov. Nu var det nu ikke mere skjult end, at vores gps kendte det under ”turist attraktioner”, så vi tænkte, at det blev en nem lille tur. Vejen dertil viste sig imidlertid at være meget kringlet og blev nok ikke nemmere af, at Jakob mente, at han med sin gode stedsans lige kunne finde en smutvej trods gps’ens protester. Efterhånden som vi nærmede os havde vi ventet at se skilte til dette spændende tempel. Men det var der ikke. Endelig næsten fremme (Jakob endte med at overgive sig og følge gps’ens anvisninger) blev vi mødt af en afspærret og tilgroet vej, der skulle lede op til det, som vi nu gav tilnavnet ”The Lost Temple”. Havde vi ikke haft en flyafgang to timer senere, havde vi nok begivet os videre til fods, men nu måtte vi vende om med uforrettet sag, men en hel del grin rigere.
Mens Jakob afleverede udlejningsbilen vejede Mette taskerne og justerede lidt på oppakningen, så vi kunne tjekke vores to rygsække ind med vægt på 50,0 og 49,9 pund, så vi igen undgik overvægtsbetaling. Med håndbagagen lidt tungere end planlagt slappede vi af i lufthavnen. Vi fandt en plads med udsigt til landingsbanen, hvor Kasper begejstret kunne følge med, når fly og helikoptere landede. Efter kort tid kunne han konstatere, at nu landende vores fly. Og ganske rigtigt, så taxiede det hen til os.Efter en meget kort flyvetur landede vi på Big Island og brugte så den næste time i kø for at få udleveret vores bil hos Dollar. Vi fik igen en jeep med 4-hjulstræk, så vi er forberedt til lidt af hvert.
Vi ankom til vores lejlighed ved 16-tiden efter have brugt næsten hele dagen på den korte rejse. Lidt frustrerende. Til gengæld er lejligheden skøn. Da vi var her i 2005, boede vi på Outrigger Keahou Beach Resort, der lå lige ved siden af den fantastiske Kahaluu Bay, hvor vi første gang så og svømmede med havskildpadder. Det har vi været bfacineret af lige siden. Vi havde en fantastisk tid der og det er da også det første sted fra vores rejser, vi har forsøgt at komme tilbage til. Hotellet er imidlertid lukket nu. I stedet havde vi fundet The Beach Villas og Kahalu’u, der ligger næsten samme sted. Her har vi lejet en 3-værelses penthouse-lejlighed med udsigt over Kahaluu Bay til den ene side og bjergene til den anden. Vi hoppede i swimming poolen, der var så lun, at også Kasper kunne lege med længe uden at blive kold. Godt sultne kørte vi de 4-5 km til Kailua-Kona for at spise. Vi fik aftensmad på McDonalds med udsigt til solnedgangen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar