Vi vågnede op til dejligt solskinsvejr og slappede af på campingpladsen meget af dagen. Nikolaj og Jonas fik skrevet dagbog. Børnene legede på legepladsen, spillede skak og Jakob fandt en skyggeplads under et træ, hvor han læste højt af Harry Potter.
Midt på dagen spadserede vi rundt i Cody og besøgte bl.a. Buffalo Bills gamle hotel; Irma. Mest spændende var besøget i en lille westernby genopført af gamle bygninger fra flere steder i Wyoming. Børnene måtte endnu engang erklære sig totalt uforstående (ligesom på fx Fort Snelling) over, hvordan man kunne holde ud at leve under de kår. (Måske de på et tidspunkt fatter, hvor godt de egentlig har det.) Stedet indeholdt også en lille kirkegård, hvor nogle af de største helte fra nybyggertiden var begravet. Bl.a. en af de store bisonjægere, der ene mand havde dræbt mere end 16.000 bisoner. Ikke underligt, at det næsten lykkedes jægerne at udslette bisonerne.
Dagens store oplevelse var dog aftenens Cody Nite Rodeo, der foregik på et ”stadion” lidt uden for byen. Vi ankom (for en gang skyld) i god tid og fandt pladser på forreste række, lige hvor cowboys satte sig op på hestene og tyrene.
Det var enormt underholdende og ærke-amerikansk. Det hele startede med, at alle blev bedt om at deltage i fælles bøn og dernæst blev der stående sunget nationalsang, mens Stars & Stripes højtideligt blev ført rundt på stadion.
Men så kom rodeo’et i gang. Det er godt nok et show med meget power. En slags blanding af cirkus og sport, hvor deltagerne dyster mod hinanden og hvor point gives for både tid og stil. Det er en hård sport. Flere af de cowboys der deltog, havde forbindinger rundt omkring inden showet gik i gang. Og endnu flere bagefter. De fleste bliver kastet af længe før hesten eller tyren bliver træt. Men værst kom den rytter til skade som endte med at sidde fast med den ene hånd mens hans krop blev fanget nede under tyren. Lynhurtigt myldrede der et hav af hjælpere til og fik ham løs. Han rejste sig, smilede og humpede så meget forpint fra banen. Så var ”fang tyrekalven med lasso” mindre voldsomt for rytterne. Til gengæld så det ud til at være en ret hårdhændet behandling af kalvene.
Vi blev hurtigt grebet af stemningen. Det er ikke nemt at beskrive, men skal nok opleves. For når en tyr på op mod et ton gungrer af sted, så det ryster bænkene på hele stadion, så er det altså svært at beskrive med ord. Det pudsige var også, at det fangede os alle. Mette var måske den, der havde været mest skeptisk på forhånd, men blev lige så grebet som os andre. Nikolaj og Jonas fulgte ivrigt med og følte med de cowboys – særligt børnene i <12 år kategorien, når de røg af tyrene. Og Kasper synes bare, at det var fantastisk, at der i to timer hele tiden kom dyr ind på stadion lige foran ham.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar