Grand Teton

Vi brugte hele dagen fra morgen til aften i den smukke naturpark Grand Teton. Idylliske søer, uendelige skove og sneklædte bjerge.

Vi forlod campingpladsen lige nord for Grand Teton om morgenen og kørte direkte ind i naturparken. Det første syn, man møder er store skove og bjergene i baggrunden med sne på toppen omkring Jackson Lake. Vi holdt ind ved de fleste udsigtspunkter for at beundre udsigten. Men at betages af udsigter over søer, skove, floder og bjerge utallige gange i træk er nok mest en voksenting. Nikolaj og Jonas var i hvert fald ikke så begejstrede. Kasper synes til gengæld, at bjergene var fantastiske; ”Se, det er sne. Så er det lige snart jul” sagde han den ene gang. Og næste sted vi stoppede mente han bestemt, at vi skulle lede efter julemanden.


Børnenes tid kommer til gengæld, når de med deres sværd i hånden udforsker skovene og bjergene. På et tidspunkt stod Mette og Jakob og nød udsigten og hinanden, da alle tre drenge pludselig var væk. Det viste sig, at de havde fundet en sti ind i skoven, som de var ved at udforske. Kasper var sikker på, at det var en sti, der førte direkte ind i Narnia, så den skulle naturligvis undersøges. Nu er vi normalt ikke pylre-forældre (synes vi selv), men da der alle steder er skilte om ”Be bear aware” og advarsler om, at børn ikke må gå alene, hvor der er mulighed for at møde bjørne, så blev børnene hurtigt indhentet trods Jakobs forstuvede fod, selv om det er tvivlsomt om selv den største bjørn ville turde indlade sig med sådan en krigerflok med dragne sværd. Vi fortsatte vandringen ind i ”Narnia” og Mette og Jakob måtte til sidst standse børnenes leg og insistere på, at vi nu vendte næsen hen til autocamperen for at komme videre.

Inden dagens hovedmål; Jenny Lake, gjorde vi holdt ved Jackson Lodge – et forment hotel- og konferencested i fantastiske omgivelser. Børnene legede med stedets ”faciliteter”, mens Mette og Jakob nød udsigten over eng, skov og bjerge.

Næste store stop var ved den smukke Jenny Lake. Tanken var egentlig at gå rundt om søen (knap 7 km), men Kaspers små ben og Jakobs forstuvede fod taget i betragtning, tog vi en genvej med en sejltur henover søen. Herfra vandrede vi til Hidden Falls. Et højt vandfald inde i skoven, hvor vi spiste frokost med udsigt til vandfaldet.



Kasper og Jakob har fundet
efterladenskaber efter elge.

Vandreturen gik videre opad for hvem kan modstå fristelsen af at besøge et sted, der hedder ”Inspiration Point”. Det er et flot udsigtspunkt i 7200 fods højde (knap 2500 meter). Der er stadig langt op til toppen af de højeste bjerge, der er over 4 km høje, men det er unægtelig et godt stykke opad. Den sidste del af turen blev derfor også næsten mere klatre- end vandretur. Jakob tog det meget forsigtigt med sin dårlige fod, så det var ham og ikke – som vi nok havde regnet med – Kasper, der sinkede os. I det hele taget klarede Kasper det fantastisk. Efter et par kilometer begyndte Nikolaj og Jonas at brokke sig og synes, at det var hårdt, men Kasper travede bare af sted selv om de ”trin” klipperne udgjorde nogle gange var så høje, at de gik ham til livet. Men med mor i hånden gik det bare af sted. Det var også Kasper, der rejste sig først efter en af de pauser vi holdt, børstede hænderne af og sagde: ”Nå drenge, skal vi så komme videre.”

Vi blev belønnet med en fantastisk udsigt over Jenny Lake og Grand Teton gletsjeren. På vej ned kunne man godt mærke på Kasper, at han ikke havde fået sin middagslur. Men nu havde Nikolaj og Jonas heldigvis fået energi og alt gik fint ned igen. Efter tre timers vandre-/klatretur var vi enige om, at både Kaspers kræfter og Jakobs fod havde godt af smutvejen over søen med båden hjem igen.

Vi fortsatte turen ned i den sydlige del af Grand Teton. Her er desværre flere veje, der kun er for personbiler og nogle endda kun for 4-hjulstrækkere, så vores autocamper måtte blive på hovedvejen gennem parken.

Den sidste del af dagen brugte vi på at lede efter områdets dyreliv. Først kom det helt af sig selv, da vi bogstavelig talt næsten kørte ind i en flok bisonokser. Kasper gik dog glip af den store bisonflok, da han – rimeligt nok – var faldet i søvn i sin autostol oven på dagens strabadser.

Hen mod aften kørte vi til ”Oxbow Bend” en krumning ved floden, hvor der skulle være særlig gode muligheder for at se dyreliv. Vi blev her resten af aftenen, lavede aftensmad og spejdede efter dyr. Begge dele mest inde fra autocamperen, for her var næsten sort af myg. Men inde i autocamperens sikkerhed blev vi belønnet med fantastisk udsigt med bjerge og skove, der spejlede sig i vandet i den nedgående sol, mens oddere og elks (store hjorte a’la kronhjorte) græssede i det fjerne.



Tilbage på campingpladsen ved 22-tiden var alle trætte og krøb hurtigt til køjs oven på en fantastisk dag. Grand Teton kan godt nås på én dag. Men så opleves en hel del af parken også kun fra bilen eller de udsigtspunkter, der ligger lige ved vejen. Vores bedste oplevelse var helt klart den 3 timers hike ved Jenny Lake. Havde vi haft mere tid – og ikke mindst hvis Jakob ikke var kommet galt af sted med foden – ville vi klart have brugt dem på flere sådanne ture. Men i morgen går turen nordpå til Yellowstone.