Vi begyndte søndagen med at gå til morgengudstjeneste kl. 9 i den nærliggende Glide Memorial Church. Det var nu ikke nogen helt almindelig gudstjeneste og heller ikke nogen almindelig kirke. Kirken er indrettet i en fabriks- eller kontorbygning og ligner overhovedet ikke en kirke udefra. Men inde i kirkerummet ser tingene lidt mere traditionelle ud med kirkebænke, glasmosaikker og lignende. Men her hører sammenligningen med en traditionel dansk kirke også op, for gudstjenesten var mildest talt en anderledes oplevelse. Allerede inden gudstjenesten startede, var der livlig snak blandt de faste kirkegængere. Og til forskel fra de fleste danske kirker var der helt fyldt på denne almindelige søndag. Et kirkekor på omkring 50-60 gospelsangere og et husband med piano, saxofon, trompet, guitar, bas og trommer fik hurtigt sat stemningen op, mens den unge præst jublede, smilede og råbte glædesfyldte ord ud til os alle.
Inden gudstjenesten gik i gang opfordrede præsten – igen noget utraditionelt – alle til at tage mobiltelefonerne op af lommen og bruge dem mest muligt under gudstjenesten til at tweete, facebooke, sms’e, youtub’e, fotografere eller sågar ringe til venner og bekendte, så de kunne få lidt af den store kærlighed i rummet hjem til sig selv.
Det var svært ikke at blive grebet af stemningen. Og selv hvis man prøvede, gjorde præsten sit til, at det alligevel lykkedes. Mellem sangene og talerne blev vi sat til at hilse på, holde om og snakke med dem omkring os. De fleste var faste kirkegængere her, der sprang op og klappede og dansede med under de bedste gospel-numre. Men der var også andre turister som os, der holdt sig lidt mere tilbage.
Alt i alt en rigtig både sjov og bevægende oplevelse – i hvert fald for Mette og Jakob. Nikolaj, Jonas og Kasper synes godt nok, at det var ”for mærkelig en kirke”. Det lykkedes sågar Nikolaj at falde i søvn midt i den ellers ganske medrivende prædiken. Da vi knap to timer senere forlod salen, var der allerede lang kø til den efterfølgende gudstjeneste…
Vi fortsatte opløftet dagens færd og besøgte Golden Gate Bridge. San Franciscos berømte vartegn. Igen var børnene ikke sådan lige til at imponere. Jonas stillede det ganske forståelige spørgsmål, hvorfor i alverden den hedder Golden Gate Bridge, når den er helt rød. (Forklaringen – som Jakob heldigvis havde læst et sted forinden – er, at strædet hedder Golden Gate, fordi det under guldfeberen var adgangen til de guldrige bjerge. At broen endte med at være rød skyldes, at den farve – i hvert fald ved opførelsen – var mest bestandig i det salte, fugtige klima. En vejrsituation, som dagen i dag i øvrigt også bød på.)
Vi spadserede ud midt på den berømte bro og nød udsigten ind over byen. Men det var da også det. Mere skelsættende oplevelse var det heller ikke.
Vi besøgte et af de mange gallerier (http://tangentart.com/) for moderne kunst, der ligger på Geary Street med få, men meget spændende kunstværker, som børnene endda også fandt interessante.
Vi brugte eftermiddagen på hotellet, hvor vi pakkede, for i morgen går turen hjem til Danmark. Det krævede lidt snilde at få alt pakket ned, da der er kommet en hel del indkøb til. Heldigvis har vi også haft meget gammelt tøj med, som vi har kunne smide ud undervejs. Vi brugte den sidste aften på rejsen med at spise på en hyggelig thai-restaurant.
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSlet