Så nåede vi frem til Stillehavet

Efter mere end 7.000 kilometer på de nordamerikanske veje er vores rejse på tværs af USA afsluttet ved mødet med Stillehavet og Seattle. En lang, men også fantastisk tur, hvor det har været en kæmpe fordel at have en autocamper som rullende hjem.

Den sidste dag med autocamperen er gået med en omgang rengøring og adskillige forsøg på at få plads til alle ting i de tasker vi havde med hjemmefra. Der må være kommet en del til undervejs, for det er svært.

Vi kørte de sidste par hundrede kilometer til Seattle gennem skove og bjerge og nød den sidste del af den lange rejse.

Vi forlod New York ved Atlanterhavet for en måned siden. Da vi nåede frem til Seattle ved Stillehavet havde vi tilbagelagt næsten 7.300 kilometer. Langt det meste på lande- og hovedveje, så vi bedre kunne nyde de meget forskellige landskaber vi kørte igennem.

Det er en lidt sørgmodig dag. Efter en måned i vores rullende hjem er vi jo kommet til at føle os godt hjemme her. Som Kasper jævnligt siger, når vi er ude på ture: ”Hvornår er vi hjemme?”. Her mener han vores autocamper til forskel fra hjemme på Haraldstedvej som hedder ”hjemme hos Bjørnen Bjørn og mit lego.” (Vi glemte desværre hans yndlingsbamse Bjørnen Bjørn derhjemme.)

 

 

Livet i en autocamper:

Selv om en autocamper er en stor klods af et køretøj at bevæge sig rundt i, så har det samlet været en kæmpe fordel på denne rejse. På det sidste stykke til Seattle faldt vi i snak om nogle af de fordele og ulemper, der følger med livet i autocamper – eller RV, som det bare hedder her. Vi har oplistet det vi lige kom i tanke om her:

• Det at etablere et lille hjem har været med til, at vores tur er gået fra at være ferie til en familie-rejse, hvor vi er sammen om at skabe oplevelserne.
• Men der er til gengæld også enormt meget praktik med at komme på plads, pakke ud, handle dagligdags ting ind og finde ud af at, hvordan alting virker. Men når det først er på plads, så har man sin egen home base.
• Særligt for børnene – og her nok allermest Kasper – betyder det meget, at vi efter en dag med mange oplevelser kan hvile ud i kendte omgivelser i autocamperen. Her er de på hjemmebane.
• Da vi efter at have været undervejs i en uges tid boede på motel en enkelt nat i Chicago spurgte Kasper om, hvornår vi skulle hjem igen. Da Mette spurgte om, hvor han tænkte på svarede han ”Hjem i vores autocamper”.
• Selv om man som regel forbinder ferie med at slippe for madlavning og opvask, så dur det hverken økonomisk eller sundhedsmæssigt at spise på amerikanske restauranter, diners, fast food og caféer så længe, som vi er af sted. Her er det igen en fordel, at det er nemt at lave mad i autocamperen. Og havde vores køleskab også fungeret, så havde det været nemt at opbevare maden.
• Og der er virkelig fastfood-restauranter overalt. Og altid flere liggende lige ved siden af hinanden. Det er helt tydeligt meget mere brugt af alle befolknings- og aldersgrupper end i Danmark.
• Men ”det rullende hjem” har da også mangler. Som Nikolaj konstaterede allerede efter at vi havde været på vej en dags tid; ”Er der ikke noget internet i autocamperen? Kan vi så bo i den så længe?”
• Det er også et stort monstrum at køre rundt i. Selv om vi har en C25-model, som er blandt de mindste der findes. Det går ok – når bare man ikke er i byen. I Chicago gik det desværre så galt, at Jakob ramte taget, da vi skulle ud fra motellet vi overnattede på. Der skete ikke os noget. Hullet i vognen lappede vi med gaffa-tape. Men virkelig surt, da selvrisikoen på forsikringen er 1000$.
• I forhold til en campingvogn er en autocamper jo nok lettere at køre med, men man har så ikke den fordel, at man kan stille vognen og så bruge bilen. Amerikanerne løser det problem ved at have en bil spændt bag på og trukket efter autocamperen. Det gør dog ikke så meget, når man alligevel flytter sig så meget som vi gør.
• Men en klar fordel ved en campingvogn fremfor en autocamper er, at man ikke hører alt den larm fra vognen, der ryster og service, der skramler rundt i skabe og skuffer.
• Det var heller ikke noget problem at komme til at tanke. Tankstationerne er vældig store. Særligt dem langs motorvejene er enorme, så det er nemt at få møvet sin autocamper hen til en pumpe. På de mere veludrustede tankstationer er der endda TV-skærme, så man kan se nyheder, vejrudsigt og – naturligvis – reklamer, mens man tanker.
• Til gengæld besøger man også tankstationerne tit. Vi kørte omkring 9 miles pr. gallon. Dvs. knap 4 kilometer pr. liter benzin. Så selv om benzinen er billigere end i Danmark endte vi med en ret stor benzinregning (over 10.000 kr).
• Selv om man har alt med sig i en autocamper kan man nu ikke klare sig uden campingpladser. Det er meget få steder man blot kan få lov til ”over night parking”, så alene af den grund er det nødvendigt at finde campingpladser.
• Hvor muligt har vi boet på overnatningspladser inde i nationalparkerne. Hvis man kan leve med den primitive form; ingen strøm eller vand, så er det en fantastisk form. De ligger oftest hyggeligt midt i skov eller lignende. Der er eget bålsted, et bord med bænke, så man nemt kan sidde ude og spise. Men man skal reservere i god tid i forvejen (reserveamerica.com). Da vi reserverede plads et par måneder før vi rejste var rigtig meget optaget – flere steder fik vi den sidste plads. Det er nok fordi, det er så billigt. Det koster 5-10 $ at reservere (og 10- 25 $ pr. nat, når man kommer), så nogle gør nok det, at de reserverer plads selv om det er tvivlsomt om de kommer til at bruge den. Man kan selvfølgelig satse på at få nogle af de pladser, der bliver ledige på den måde, men da vi typisk først er kommet sen eftermiddag eller ud på aftenen har vi i hvert fald haft brug for, at der var en plads til os.