Tilbage ved Kahaluu Bay

Endnu en dag under havets overflade sammen med flotte koraller, farverige fisk og sultne skildpadder.

Vi nyder at have eget køkken, så morgenmaden stod på friskbagte boller, æg og bacon i vores nye lejlighed. Et godt grundlag for en lang stranddag.

Vi begyndte med at besøge vores egen strand ved Kahaluu Bay. Den ligger 25 meter fra vores lejlighed, så det er nemt. Kasper og Jakob startede med en lille tur ned i vandkanten for at mærke på vandet. Og her lå en skildpadde på helt lavt vand og slappede af.

Nikolaj, Jonas og Mette tog ud for at snorkle i bugten. Der er masser af fisk – også helt tæt på land, men der er korallerne døde og vandet uklart. Men blot ca. 50 meter ude er et flot koralrev og masser af tropiske fisk.


Bugten ligger beskyttet af en mur af klipper, så der kun er en lille åbning ud til havet. Der er i bogstaveligste forstand tale om en mur, for den er opført af en høvding, der gerne ville kunne lade sin familie nyde vandet i rolige omgivelser hele året. Det er mange år siden og i dag ser man ikke noget til hverken høvding eller hans familie. Men muren har skabt en beskyttet bugt med rigt fiskeliv og et godt sted for havskildpadder at slappe af og spise. Vi så 3-4 små skildpadder her – ca- ½ meter over skjoldet. Da vi var her i 2005 husker vi dem meget større. Det passer med, at det på denne tid kun er de unge skildpadder, der søger ind her. En af de frivillige, der holder stedet under opsyn og holder øje med, at turister ikke generer skildpadderne fortalte, at de ældre skildpadder kun kommer ind her i vinterhalvåret – det passer med, at sidst vi var her var i december måned.

Kasper og Jakob soppede i det lave vand og kiggede på skildpadder. Kasper ville gerne bade længere ude, men synes, at det er ret mærkeligt, at der er fisk i vandet. Han befandt sig helst i sikkerhed på Jakobs ryg. Jakob snorklede så rundt og fortalte gennem snorklen, hvad han så under vandet. Kasper fulgte interesseret med og hev indimellem i ”styre-snorklen”, som han kalder den, når han syntes, at Jakob skulle i en anden retning. Inde ved bredden havde Jonas i mellemtiden fundet en ny legekammerat i vandet.

Vi holdt siesta i lejligheden brugte derefter eftermiddagen på stranden ved den gamle lufthavn. Det er ikke nogen god badestrand – bølgerne er høje og der er mange klipper. Men der er nogle sjove indsøer med sandbund, hvor vandet er helt lunt.

Så her legede vi nogle timer inden vi kørte til Kailua-Kona og fandt en reje-restaurant med havudsigt. Jakob og Mette fik spændende retter med kæmperejer, mens børnene valgte pizza fra børnemenuen.