Vores hidtil længste køredag skulle bringe os tæt på Chicago. Så vi forlod staten New York (for sidste gang), kørte gennem Ohio hvor vinmarkerne blev afløst af majsmarker og fortsatte til Indiana af hovedvej 6. Vi sad og snakkede om hvorvidt den Amish-kultur, der skulle være her stadig eksisterede, hvor lokale samfund (af religiøse årsager???) forsager moderne hjælpemidler som biler, elektricitet mv. I det samme måtte vi bremse hurtigt op efter et sving, hvor en af de klassiske Amish-hestevogne red midt på hovedvejen.
Vi drejede fra hovedvejen for at se nærmere på området, men det viste sig, at den landevej vi troede vi kunne køre ad var lukket for gennemkørende trafik, så vi lod hestevognen passe sig selv og kørte tilbage på hovedvejen.
2 x 3 brødre |
Nogle kilometer længere fremme mødte vi ”Amish Acres”. Sikkert oprindeligt hjemsted for en familie, der levede efter alle de rigtige Amish-kulturregler, men som nu var omdannet til en kommerciel udgave, der skulle fremvise (og tjene penge på) kulturen. Vi frygtede det værste, da vi parkerede på en stor parkeringsplads med parkeringsbåse til turistbusser, men besluttede os alligevel at gøre holdt, når nu vores afstikker til den mere autentiske del var blevet forhindret.
Det viste sig nu ikke at være så slemt endda. Vi spadserede rundt på hele området. Klappede hestene, morede os over den sure kalkun og de søde ællinger og så ind i de gamle huse, der nu var indrettet som museum – meget a’la Frilandsmuseet. Da vi forlod stedet igen fandt vi af, at vi var ankommet efter billetkontoret var lukket og at det faktisk var meningen, at man skulle have betalt i dyre domme for en guidet rundtur. Det savnede vi nu ikke.
Det begyndte at blive sen eftermiddag, så vi besluttede os for at droppe hovedvejen og køre til nærmeste Interstate motorvej for at komme hurtigt videre. Det bragte os ud på en hyggelig tur af små landeveje uden andet end få spredte gårde mellem markerne.
Efterhånden som benzin-nålen gik fra ”Empty” til at blinke ”Fuel now” blev vi dog lidt bekymrede over. Men heldigvis dukkede både motorvej og tankstation op inden vi løb tør. Herefter kørte vi på motorvejen til Indiana Dunes, der ligger ud til Michigan-søerne (den vestligste af ”The Great Lakes”). I mellemtiden var det desværre blevet regnvejr og da vi fandt campingmulighed var det blevet til noget nær et skybrud, så vi blev i autocamperen hele aftenen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar