Hjemrejse

Vi hyggede os i området omkring vores hotel. Besøgte de lokale legepladser og spiste en sen frokost inden afgangen til lufthavnen og turen hjem.

Vi skulle først flyve ved 17-tiden, så vi havde god tid på denne sidste dag i San Francisco. Vi fik pakket vores ting – der fylder en rygsæk mere, end da vi tog af sted – og fik vores bagage opmagasineret på hotellet. Derefter gik vi på opdagelse i kvarteret omkring vores hotel. Det havde vi slet ikke nået hidtil. Her fandt vi to legepladser og brugte hele formiddagen på at få rørt os inden den lange flyvetur. Vores lille sight seeing gik gennem ”Little Saigon” med masser af vietnamesiske restauranter og specialforretninger. Vi sluttede ved en store plads; Civic Center Plaza, der omkranses af flotte bygninger, der huser rådhus og museer.


På vej retur til hotellet spiste vi en sen frokost og tog med en shuttle bus til lufthavnen. Her lykkedes det os – ganske uvant – at komme i meget god tid. 2½ time før flyafgang. Det betød, at der ikke var nogen kø ved check-in, så vi havde masser af tid bagefter. Vi skulle endda med en flyafgang fra en af de få VIP-gates, der ligger lige efter check-in med egen hurtigt security check. Det opdagede vi dog først, da vi havde sat os til rette i det tog, der kørte passagerer rundt til alle de andre gates. Nikolaj, Jonas og Kasper satte sig til rette i forreste vogn og nød den uventede (og unødvendige) rundttur med det lille tog.

Vi spenderede de sidste kontanter i lufthavnens tax-free afdeling og begav os ud til flyet. Mærkeligt at vænne sig til igen, at alle omkring os taler dansk.

Flyveturen gik fint, om end det ikke er nemt at få en hel nats søvn på en flyver. Kasper – som jo er den, der har mest brug for søvn – var heldigvis også den, der sov bedst.

I Kastrup lufthavn brugte vi desværre to timer før vores bagage dukkede op på bagagebåndet. Da vi endelig kom ud, blev vi mødt af farmor og Morten og – næsten lige så vigtigt – af Bjørnen Bjørn, som de havde hentet hjemme hos os og medbragt til Kasper.

Vi holdt ud uden søvn hele eftermiddagen og fik besøg om aftenen af Mikkel, Janine og Mila. Det var herligt at se den nye niece/kusine selv om Kasper blev så genert, at han dårligt turde se på hende.

Alle var godt trætte, da vi gik i seng om aftenen. Det udmøntede sig desværre ikke i en god nattesøvn. Kasper vågnede morgenfrisk  kl. 3 og Nikolaj og Jonas henholdsvis en og to timer senere.

Gospel og Golden Gate Bridge

Søndag er jo kirkedag. Og selv om vikke har nået det hidtil på ferien indhentede vi en god portion stemning i Guds hus i dag.

Vi begyndte søndagen med at gå til morgengudstjeneste kl. 9 i den nærliggende Glide Memorial Church. Det var nu ikke nogen helt almindelig gudstjeneste og heller ikke nogen almindelig kirke. Kirken er indrettet i en fabriks- eller kontorbygning og ligner overhovedet ikke en kirke udefra. Men inde i kirkerummet ser tingene lidt mere traditionelle ud med kirkebænke, glasmosaikker og lignende. Men her hører sammenligningen med en traditionel dansk kirke også op, for gudstjenesten var mildest talt en anderledes oplevelse. Allerede inden gudstjenesten startede, var der livlig snak blandt de faste kirkegængere. Og til forskel fra de fleste danske kirker var der helt fyldt på denne almindelige søndag. Et kirkekor på omkring 50-60 gospelsangere og et husband med piano, saxofon, trompet, guitar, bas og trommer fik hurtigt sat stemningen op, mens den unge præst jublede, smilede og råbte glædesfyldte ord ud til os alle.

Inden gudstjenesten gik i gang opfordrede præsten – igen noget utraditionelt – alle til at tage mobiltelefonerne op af lommen og bruge dem mest muligt under gudstjenesten til at tweete, facebooke, sms’e, youtub’e, fotografere eller sågar ringe til venner og bekendte, så de kunne få lidt af den store kærlighed i rummet hjem til sig selv.

Det var svært ikke at blive grebet af stemningen. Og selv hvis man prøvede, gjorde præsten sit til, at det alligevel lykkedes. Mellem sangene og talerne blev vi sat til at hilse på, holde om og snakke med dem omkring os. De fleste var faste kirkegængere her, der sprang op og klappede og dansede med under de bedste gospel-numre. Men der var også andre turister som os, der holdt sig lidt mere tilbage.

Alt i alt en rigtig både sjov og bevægende oplevelse – i hvert fald for Mette og Jakob. Nikolaj, Jonas og Kasper synes godt nok, at det var ”for mærkelig en kirke”. Det lykkedes sågar Nikolaj at falde i søvn midt i den ellers ganske medrivende prædiken. Da vi knap to timer senere forlod salen, var der allerede lang kø til den efterfølgende gudstjeneste…

Vi fortsatte opløftet dagens færd og besøgte Golden Gate Bridge. San Franciscos berømte vartegn. Igen var børnene ikke sådan lige til at imponere. Jonas stillede det ganske forståelige spørgsmål, hvorfor i alverden den hedder Golden Gate Bridge, når den er helt rød. (Forklaringen – som Jakob heldigvis havde læst et sted forinden – er, at strædet hedder Golden Gate, fordi det under guldfeberen var adgangen til de guldrige bjerge. At broen endte med at være rød skyldes, at den farve – i hvert fald ved opførelsen – var mest bestandig i det salte, fugtige klima. En vejrsituation, som dagen i dag i øvrigt også bød på.)

Vi spadserede ud midt på den berømte bro og nød udsigten ind over byen. Men det var da også det. Mere skelsættende oplevelse var det heller ikke.

Vi besøgte et af de mange gallerier (http://tangentart.com/) for moderne kunst, der ligger på Geary Street med få, men meget spændende kunstværker, som børnene endda også fandt interessante.

Vi brugte eftermiddagen på hotellet, hvor vi pakkede, for i morgen går turen hjem til Danmark. Det krævede lidt snilde at få alt pakket ned, da der er kommet en hel del indkøb til. Heldigvis har vi også haft meget gammelt tøj med, som vi har kunne smide ud undervejs. Vi brugte den sidste aften på rejsen med at spise på en hyggelig thai-restaurant.

Turist i San Francisco

En herlig dag i den hyggelige by San Francisco, hvor vi besøgte det meget turist-fyldte Fisherman’s Wharf. Kørte med den lige så turist-fyldte cable car og ellers bare nød gåture gennem byen.

Det var svært for flere af os at komme op om morgenen. Vi måtte have vækkeuret til at vække os kl. 9 for at nå hotellets morgenmad. Nikolaj og Jonas havde dog været oppe i en times tid på det tidspunkt, men sad stille og spillede.

Efter morgenmaden spadserede vi til Union Square (Rådhuspladsen) og rundt i kvarteret deromkring og sugede San Francisco stemningen til os. Vejret er heldigvis skønt. Vi har ellers i flere uger set, at der var gråt  og koldt i San Francisco, men i dag er vejret herligt. Solen skinner og selv om 20 C er koldt, når vi kommer lige fra Hawaii, går det an. Vi snuppede en metro og derefter en sporvogn til Pier 39 og Fisherman’s Wharf. Pudsige og utrolig turist-fyldte steder.

På Pier 39 kiggede vi lidt i de mange turistbutikker, spiste is og kørte i karrusel. Højdepunktet er udsigten for enden af molen, Her kan man se på de mange søløver, der bor her med havnen og Golden Gate Bridge og Alcatraz som baggrund.

Herefter spadserede vi rundt på Fisherman’s Wharf i adskillige timer. Vi besøgte en ubåd fra 2. verdenskrig og et sjovt ”museum” for gamle spillemaskiner. Det var i sandhed interaktivt for alle maskinerne var fuldt funktionsdygtige, selv om nogle af dem havde rigtig mange år på bagen. Som der stod ved en gammel baseball-maskine: ”Take care. This machine is older than you’ll ever gonna be.” Det var super skægt. Alle maskinerne kostede en eller to quarters (ca. 1½-3 kr), så vi prøvede gamle flippermaskiner, lidt nyere videomaskiner, den gamle baseball-maskine og helt gamle mekaniske udstillinger. Der var endda en Disney-sjov maskine, hvor man for en quarter fik to Disney-film at se. Da vi gik derfra efter en time var vi blot 7 dollars fattigere (ca 40 kr.)
Hele området ved Fisherman’s Wharf er spækket med gøglere, musikere og lignende. Og mere eller mindre opfindsomme tiggere.

Vi spadserede syd på til Lombard Street, som er en af de stejleste og mest kringlede gader i San Francisco. Og blandt de smukkeste med kæmpestore hortensiaer, der omkransede hvert vejsving og flotte huse.

Herfra tog vi en af de historiske cable cars videre. De er ekstremt populære blandt alle turister og derfor meget overfyldte. Det havde egentlig været vores plan at tage den allerede om morgenen, men da køen var flere hundrede meter lang, droppede vi hurtigt den plan. Men nu stillede vi os op sammen med kun 50-60 andre mennesker og ventede ved stoppestedet ved Lombard Street. Da der endelig kom en vogn, var den allerede helt fyldt. Men der steg to ud og så proklamerede kontrolløren, at nu var der plads til ti mere. Vi fik stor gavn af vores børn, for kontrolløren udpegede med det samme Kasper og Jonas til at komme med. Og så fulgte vi andre jo trop. Det er en sjov tur, som specielt Kasper nød meget. Men nu også noget overvurderet, de lange køer taget i betragtning.

Ved aftensmadtid fandt vi en italiensk restaurant og fik pasta og pizza. Der var rigeligt på tallerkenerne, så vi bad om en boks til det vi ikke havde rørt og tog det med os fra restauranten. Tæt ved vores hotel mødte vi fire hjemløse, som blev ovenud lykkelige for en lun pizza.

Farvel til Hawaii

I dag begav vi os videre til rejsens sidste destination; San Francisco. Men det betød også et farvel til det skønne Hawaii.

Det har været to fantastiske uger på Hawaii. Det er altså et herligt sted med skønt klima, smukke strande, fantastisk snorkling og spektakulær natur. Her er noget for enhver smag. Desværre ikke til enhver pris. Det er generelt dyrt her, så ud over, at der er langt hertil fra Danmark, er det heller ikke et billigt feriested.

For at tage ordentlig afsked startede Mette og Jakob tidligt med en morgen-snorkeltur i ”vores” Kahaluu Bay. Det var næsten vores private strand. Da vi kom derned lidt over syv om morgenen, var der kun én anden person på stranden. Det kunne også mærkes i vandet, hvor der var flere fisk end vi har oplevet tidligere (eller også er det på grund af tidspunktet på døgnet). Den muræne vi havde set tidligere var fx nu næsten helt ude af sin hule. På vores tur ud i yderkanten af bugten mødte vi en kæmpe tunfisk på omkring en meter. Det har vi ikke før set på lavt vand. Vi fik også sagt farvel til et par skildpadder, der dog ikke tog synderlig notits af, at vi tog afsked med dem.

Tilbage i lejligheden lavede vi morgenmad – ønskedrømmen om at børnene forberedte morgenmad mens vi badede gik ikke i opfyldelse – og nød vores sidste Hawaii-måltid på terrassen. Herefter stod den på pakning og afgang til lufthavnen, hvor vi afleverede bilen og tjekkede ind til flyet til San Francisco. Vi lovede hinanden, at vi ikke skulle sove på flyveren, så vi kunne finde ud af at komme tidligt i seng om aftenen (vi flytter tre timer frem). Det gik ikke. Alle tog en lur i flyet, så vi var friske og veludhvilede, da vi fem timer senere landede i San Francisco. Efter en taxatur til hotellet og indtjekning var kl. blevet hen ad 23. Og vi havde endnu ikke spist. Så vi droppede ind på restauranten ved siden af hotellet til en meget sen aftensmad.


Hjemme på hotellet igen hentede vi alle de pakker, som Jakob havde bestilt med ting, der skulle med hjem. Det meste bestilt på Amazon, som havde sendt det adskillige pakker, så det var muligt at bygge et helt tårn af de mange kasser. Kasper synes, at det var helt fantastisk, at hotellet havde så mange gaver til os. Det er godt, at en af pakkerne indeholder en rygsæk, så vi kan have resten med hjem.

Captain Cook Monument

Vi var på rejsens hårdeste hike i dag. Egentlig blot fem kilometer, men 500 meter ned (og op igen) på løse lavasten fik sveden frem på alle. Men belønningen var en herlig tur og super snorkling ved Captain Cook Monument.

Vores sidste dag på Hawaii. Lidt sørgeligt, at hele ferien snart lakker mod enden. Det meste af dagen brugte vi på at besøge Captain Cook Monument. Ikke fordi monumentet er noget særligt. Det er rejst, som diplomatisk gestus over for englænderne, der i mange år var fortørnede over, at en høvding og hans krigere slog Kaptajn Cook (som er den hvide mand, der har fået æren for opdagelsen af Hawaii) ihjel, efter at kaptajnen havde slået flere af høvdingens folk ihjel. Monumentet er rejst, hvor slaget mellem de lokale indbyggere og de hvide opdagelsesrejsende fandt sted. Det er lige ved Kealakekua Bay, der rummer et fantastisk koralrev.


Man må antage, at stedet var lettere tilgængeligt dengang end i dag. I dag kan man enten tage med en turbåd dertil eller køre ad snoede bjergveje til den anden side af bugten, leje en kajak og sejle over. Men der er også en tredje mulighed, som vi fik udpeget af kajak-udlejeren, der godt kunne se, at det nok ikke gik an at leje kajakker ud til os, når vi havde tre børn med os. Der er en lille sti, næsten skjult fra vejen, der leder ned af bjerget og ud til Captain Cook Monument ca. 500 meter længere nede.

Vandreturen er ca. 2½ kilometer. Ikke en uoverkommelig afstand for os. Men læg dertil, at turen foregår i 30 graders varme, stien falder ca. 500 meter og den nederste halvdel består af små, løse lavasten. Så bliver det en ganske anstrengende tur.

Turen startede godt, men Kasper begyndte hurtigt at beklage sig over, at han ikke kunne gå så langt. Der måtte derfor en hel del motivation, sange og hjælpende hænder til at få ham med hele vejen ned. Her viste det sig, at han havde fået en vabel på den ene lilletå, så det var ikke underligt, at han syntes, at det gjorde ondt. En lidt hård tur ned og vi kunne så gå i gang med at tænke på turen op igen.

Det gjorde vi nu ikke. I stedet hoppede vi i vandet efter at have brugt de to minutter det tager at se monumentet. Det var ganske rigtigt et utrolig flot koralrev med fisk i tusindvis og klart vand. Vi svømmede gennem hele stimer af gule fisk (yellow tang) og så flere nye arter, som vi ikke har set før. Revet slutter brat, hvor bugten bliver 20-30 meter dyb, så når man svømmer derud får man fornemmelsen af at hænge over dybet. Der spottes efter sigende også jævnligt delfiner her – dem så vi nu ikke noget til.

Vi snorklede lidt på skift, da Kasper kun ville med ud en meget kort tur. Vandet var nu også så klart, at han kunne se flere af fiskene oppe fra land.

Efter knap et par timer i vandet begyndte vi opstigningen igen. Den havde Jakob og Mette frygtet skulle gå med at bære Kasper det meste af vejen. Men et plaster på vablen og hans gode humør gjorde den bekymring helt til skamme. Kasper gik selv hele vejen op igen – det meste af turen med Jonas i hånden, så de kunne vise vej for os andre. Det var bestemt ikke kun Kasper, der var træt, da vi 1½ time senere var nået op til toppen igen.

Resten af eftermiddagen brugte vi på afslapning og pakning. Efter aftensmaden – igen på altanen med udsigt til solnedgangen – var vi en tur i poolen inden børnenes sengetid.

Mere tid ved Kahaluu Beach

Vi brugte dagen ved vores egen strand ved Kahaluu Bay. Dejlig afslapning og skøn snorkling.

Vi brugte hele dagen på den strand, der ligger lige foran vores lejlighed. Eller rettere i vandet ved Kahaluu Bay. Men lejligheden er også netop valgt fordi den lå ved denne strand kun 100 meter fra det hotel vi boede på i 2006. Hotellet er lukket nu og skal rives ned for at give bedre forhold for de havskildpadder, der lever her. Og det er også netop de havskildpadder, vi er kommet for at gense.

Da vi var her i januar 2006, så vi næsten hver dag skildpadder ligge på stranden og slappe af. Et af de billeder vi ofte har genset er netop Nikolaj og Jonas, der sidder ved en havskildpadde. Det var derfor lidt sjovt, at vi i dag stødte på en – godt nok noget mindre – havskildpadde på stranden igen og denne gang kunne Kasper også være med i den særlige oplevelse det er at sidde lige op af det store, rolige havdyr.

Men ellers gik dagen med at snorkle i bugten. Kasper begynder at være mere med i vandet. Han vil stadig ikke snorkle, men sidder på Jakobs ryg og følger interesseret med, når Jakob – gennem snorklen – fortæller om de fisk han ser.

Det var hyggeligt at være ude alle fem, hvor vi tydeligt får hver vores rolle. Når Kasper er med i vandet er Jakobs rolle at tage sig af ham og ellers er det Jakob, der finder nye områder at udforske og udpeger fisk, vi ikke har set før. Jonas observerer og fungerer bl.a. som fotograf med det undervandskamera Anders købte med til os fra hans USA-besøg for et års tid siden. Mette er den der holder styr på tiden og samling på familien - og i øvrigt holder udkig efter havskildpadder. Og Nikolaj er den opmærksomme hjælper med overblik – hvis en af os andre har lidt problemer med snorkeludstyr eller lignende, så er det næsten altid Nikolaj, der er der først og tjekke, om der er brug for hjælp.

 

Senere på dagen blev det hverdag for Jonas og Kasper at lege mens en skildpadde lå og solede sig.

Vi nåede naturligvis også en tur i swimming poolen og nød aftenen med middag på altanen med udsigt til en smuk solnedgang.